Støjskærmen kommer op langs Holbækmotorvejen mellem Brøndbyvestervej og Avedøre Havnevej ud for Kettevej. Skærmen bliver 900 meter lang og 9 meter høj, og målet er at reducere støjgenerne fra motorvejen for de borgere, der bor tæt på motorvejen i kvarteret mellem Holbækmotorvejen og Kettevej.
Vejdirektoratet forventer, at støjskærmen er færdigetableret inden årets udgang.
Opsætning af støjskærm langs Holbækmotorvejen i Hvidovre Kommune går i gang
Mandag den 16. september går arbejdet i gang med etablering af en cirka 900 meter lang støjskærm langs Holbækmotorvejen i Hvidovre.
