Tjener søges til Rebæk brasserie & bar ApS i Hvidovre (ca. 100-120 timer pr. måned).
Rebæk brasserie & bar ApS søger en kompetent tjener med minimum 2 års tjenererfaring fra en lignende restaurant.
Rebæk brasserie & bar ApS er en dansk/fransk restaurant beliggende i Hvidovre, som har åbent alle ugens dage, både til frokost og aften, samt brunch på lørdage og søndage. Virksomheden har allermest travlt i deres a la carte, men afvikler også en hel del selskaber af forskellig type og størrelse.
Rebæk brasserie & bar ApS laver veltillavet mad fra bunden med sæsonbestemte råvarer af høj kvalitet. Virksomheden ændrer deres menukort jævnligt og har stort set dagligt noget ekstra på menuen.
Virksomhedens gæster er de bedste i verden og skal derfor også behandles derefter.
Rebæk brasserie & bar ApS sætter en ære i at give alle deres gæster den service, som imødekommer deres behov.
Om den rette kandidat:
Det forventes, at kandidaten er mødestabil, veloplagt og forberedt, når denne møder på arbejde.
Kandidaten skal have øje for detaljer, overblik og kunne holde hovedet koldt, når det brænder på. Derudover skal kandidaten være professionel og kunne aflæse gæsterne.
Det er desuden vigtigt, at kandidaten har en positiv indstilling samt et godt humør, som smitter.
Det forventes, at kandidaten har en basal viden om gastronomi, vin, kaffe og spiritus.
Det er et krav, at kandidaten taler og forstår dansk.
Teamet er et lille team, som hjælper hinanden, hvor det er muligt. Det er derfor vigtigt, at kandidaten er en teamplayer, som tager ansvar og deltager aktivt.
Derudover skal kandidaten være med til at holde en god tone og bevare et godt arbejdsmiljø.
Kandidaten vil få en grundig oplæring i virksomhedens daglige opgaver, kassesystem, bookingsystem samt at åbne og lukke.
Rebæk brasserie & bar ApS tilbyder en fast vagtplan efter aftale. Arbejdstiden vil være en blanding af hele og halve vagter, både hverdage og weekender, hvoraf hver anden weekend vil være fast.
Rebæk brasserie & bar ApS tilbyder konkurrencedygtig løn, som aftales individuelt efter kvalifikationer.
Ved interesse rettes henvendelse pr. mail til kontakt@rb2650.dk eller på telefon 20889001.