Har du lyst til at arbejde med kemisk syntese og fremstilling af API’er? Bliv en del af en virksomhed i rivende udvikling, hvor du er med til at præge hverdagen i produktionen.
Arbejdsopgaver- Følge GMP-produktionsanvisningerne for fremstilling af produkter.
- Udføre kemiske enhedsoperationer, for eksempel hydrogeneringer, destilleringer, oprensninger, fældninger samt filtreringer.
- Samarbejde med QC, synteseudvikling og produktionssupport, så der hele tiden bliver optimeret i produktionen.
- Rengøre udstyr og udføre kontrol samt dokumentere.
- Opdatere batchjournaler og SOP’er i tæt samarbejde med produktionssupport.
- Bidrage til at forbedre arbejdsgange og processer.
I de første 4-5 måneder vil du skulle igennem et oplæringsforløb med en mentor, hvor du vil blive oplært mandag til fredag på daghold (6-14). Herefter vil du arbejde to dage om ugen på daghold lørdag og søndag i tidsrummet 6-18. Det forventes, at du én dag cirka hver fjerde uge møder ind til teammøde/træning, der foregår på en hverdag i to timer.
ProfilChr. Olesen Synthesis A/S's produktionsteam vil efter ansættelserne bestå af 19 operatører og procesteknikere med forskellige baggrunde som procesteknologer, procesoperatører, laboranter og lignende. Du vil få et alsidigt arbejde i Chr. Olesen Synthesis A/S's produktion med fremstilling af mellemprodukter og API’er.
Udover dine kollegaer i produktionsteamet vil du dagligt arbejde tæt sammen med produktionssupport, vedligehold, udvikling, lager og QA/QC. I alt er der cirka 100 medarbejdere på sitet.
Det vil være en fordel, hvis:
- Du har en god portion teknisk snilde og har ”hænderne skruet godt på”.
- Du er hurtig til at forstå sammenhænge i procestekniske systemer.
- Du er eventuelt uddannet procesoperatør, procesteknolog, bager eller har anden håndværksmæssig uddannelse.
- Du er vant til at dokumentere dit arbejde på skrift.
- Du nyder at tage ansvar for, at processen kommer i mål, og har en naturlig drivkraft for at skabe resultater.
- Du kan følge skriftlige instruktioner både i form af sikkerheds- og GMP-forskrifter.
- Du ønsker en alsidig hverdag, hvor du skal kunne tænke selv.
I weekenden vil der ikke være samme support på sitet som i hverdagen. Det er derfor yderst vigtigt, at du nyder at arbejde selvstændigt og tage ansvar.
Chr. Olesen Synthesis A/S hører gerne både fra den nyuddannede, den rutinerede kandidat eller den, der ønsker et brancheskift.
Chr. Olesen Synthesis A/S tilbyderChr. Olesen Synthesis A/S tilbyder pensionsordning, sundhedsforsikring samt frokostordning.
I løbet af året samles Chr. Olesen Synthesis A/S til forskellige sociale arrangementer.
Er du interesseret?Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte produktionschef Rene Abildgaard Poulsen på rap@cosynthesis.dk. Der indkaldes løbende til samtaler, så send hellere din ansøgning i dag end i morgen.
Send din ansøgning og dit CV via e-mail til: hr@cosynthesis.dk. Skriv venligst ”Weekendoperatør” i emnefeltet.
Chr. Olesen Synthesis A/S glæder sig til at høre fra dig.
Chr. Olesen Synthesis A/S er en API-producent. Chr. Olesen Synthesis A/S fokuserer på fremstilling og salg af højkvalitets Active Pharmaceutical Ingredients (API’er) til den internationale farmaceutiske industri. Chr. Olesen Synthesis A/S er beliggende på Kanalholmen 8-12, 2650 Hvidovre.