Læring, fællesskab og bæredygtighed i fokus
Bag for en Sag er mere end bare bagværk. For Børnehuset Landsbyen er projektet en mulighed for at kombinere fællesskab, læring og bæredygtighed. I løbet af en hel måned har institutionens 150 børn været med til at bage, hænge plakater op, uddele foldere i lokalområdet og stå bag disken, da kagerne blev solgt.Vi har arbejdet med mange vigtige læringstemaer i projektet, som medindflydelse, selvbestemmelse, sanser og motorik. Vi har også gjort en indsats for at tænke bæredygtighed ind i processen, blandt andet ved at opfordre forældrene til at medbringe egne beholdere til bagværket for at undgå unødvendig emballage, fortæller Christina Kjellmann, der er afdelingsleder i Børnehuset Landsbyen.
