Vandpris under landsgennemsnit
Selv om borgerne i Hvidovre Kommune får en prisstigning på vand, så holder prisen sig fortsat under landsgennemsnittet. Hvidovreborgerne skal betale ca. 6 øre for at fylde en drikkedunk på en liter. På landsplan lyder gennemsnittet på ca. 8 øre for samme mængde vand.Vi forsøger at holde vandpriserne nogenlunde stabile fra år til år. Det har dog været nødvendigt med en prisjustering for at dække vores udgifter og sikre rent drikkevand til borgerne i Hvidovre hver dag, året rundt. HOFOR skal ikke tjene penge på at levere vand, stigningen afspejler kun de øgede udgifter til vandleverancen og vedligehold af et kloaksystem, der også skal kunne lede vandet væk igen fra borgernes lejligheder og huse, siger Henrik Plougmann Olsen, administrerende direktør i HOFOR.
